MAST Proposes floating alternative to `Lynetteholmen´ Development in new book

MAST PROPOSES ALTERNATIVE TO THE LARGEST LAND RECLAMATION PROJECT IN EUROPE IN NEW BOOK

The following is an excerpt from MAST´s contribution to the book:

I over 400 år har man i København brugt jordopfyld som landindvinding til at etablere byens forsvar og for at imødekomme byens vækst. Men i en tid med accelererende klimaforandringer, stigende vandstande og et truet havmiljø er det nødvendigt, at vi genovervejer de traditionelle fremgangsmåder og begynder at udvikle vores by fra at være en del af problemet til at være en del af løsningen. 

Hvis man accepterer argumentationen for etableringen og begrundelsen for placeringen af Lynetteholm-projektet ift. boligmangel, højvandssikring og infrastruktur samt accepterer den politiske beslutning trods de manglende demokratiske processer og myndighedsundersøgelser, så mener vi på tegnestuen MAST, at vi stadig kan nå at genoverveje måderne, hvorpå Lynetteholm realiseres. 

En radikal ny vision for Lynetteholm kunne være, at man, i stedet for at bruge jordopfyldning, skaber en innovativ flydende bydel, der omfatter boliger, erhverv, offentlige rum og infrastruktur bygget på flydende platforme bag et beskyttende ring-rev med højvandssluser. Denne alternative løsning ville medføre en række betydelige fordele sammenlignet med jordopfyldning. Vi vil her skitsere de væsentligste fordele ved flydende bebyggelse generelt samt give vores bud på en visionær flydende byudviklingsstrategi for Lynetteholm, som vi mener stadig kan nå at blive implementeret. 

Tilpasningsevne 
Flydende bebyggelser har i sagens natur en iboende tilpasningsevne ift. havniveaustigninger og oversvømmelser. Det giver en langsigtet modstandsdygtighed sammenlignet med traditionelle landindvindingsprojekter, der er mere sårbare og med tiden vil kræve yderligere udbygning af højvandssikring. Flere steder i landet klimasikrer man i dag op til kote 2,5 m, hvilket vurderes at kunne beskytte mod en såkaldt 100-års stormflodshændelse frem mod 2070. 

Men så derefter? Skal vi blive ved med at bygge og forskanse os bag højere og højere diger, eller skal vi til at trække byerne tilbage? Det er i den forstand et våbenkapløb med naturen, som flydende bebyggelse kan afvæbne ved at arbejde med vandet i stedet for imod det. 

Ved eksisterende byer, som f.eks. København, er det svært at forestille sig andre scenarier end at fortsætte udbygningen af digerne, men ved etablering af nye bydele er det værd at overveje flydende strategier. 

Miljøpåvirkning
I Lynetteholms tilfælde ligger en af de væsentligste fordele i potentialet for at præfabrikere flydeelementerne off-site. Det ville kunne reducere det omfattende anlægsarbejde betydeligt og antageligt bidrage til en mere effektiv og bæredygtig anlægsproces. 

Ved at præfabrikere flydeelementerne i et kontrolleret miljø off-site, som f.eks. et skibsværft, og derefter bugsere dem til anlægsstedet ville det forberedende arbejde on-site kunne udføres sideløbende og byggeprocessen dermed også kunne optimeres. Derved kan den samlede byggetid højst sandsynligt forkortes betydeligt og projektet overordnet set blive mere omkostningseffektivt. Behovet for udgravning, klapning og jordkørsler vil også stort set kunne elimineres og derved mindske både CO2-udledning, støj og sedimentspredning forbundet med anlægsarbejdet til gavn for både det menneskelige og det naturlige lokalmiljø. 

Fleksibilitet
Flydende strukturer tilbyder også en enestående fleksibilitet, i og med at de let kan flyttes og omkonfigureres. Dette gør det muligt at tilpasse byplanlægningen dynamisk og responsivt og skabe nye rum og muligheder, i takt med at byens behov og prioriteringer ændrer sig. 

På den måde kan man også gentænke de nuværende modeller for ejerskab og omkonfigurere bebyggelser i stedet for at rive ned og bygge nyt. Dette er især relevant i forhold til klimaforandringer, som kan kræve tilpasning, i takt med at der kommer ny viden om fremtidens klima og havvandsstigninger.

Livskvalitet og fællesskab
Flydende arkitektur giver mulighed for at bygge og bo tæt på vandet i stedet for at forskanse sig bag høje diger. Når man bor tæt på vandet, skabes der et tættere forhold til naturen, og det er alment kendt, at den tætte kontakt til elementet kan øge livskvaliteten og virke stressnedsættende. Det er også erfaringen fra mange eksisterende flydende bebyggelser, at den flydende fællesnævner bidrager til at styrke det lokale fællesskab, da folk ofte er mere tilbøjelige til at samarbejde og interagere med hinanden, når de bor i et så unikt og tæt forbundet miljø. Derudover kan det også inspirere til nye former for rekreation, transport og offentlige rum, som udnytter det særlige miljø, som en flydende bydel kan tilbyde. 

Biodiversitet og økosystem
Sammenlignet med landindvindingsprojekter med jordopfyld, der ofte involverer betydelige forstyrrelser af eksisterende havstrømme og økosystemer, har flydende arkitektur et betydeligt lavere havmiljømæssigt fodaftryk. De flydende strukturer forankres i reglen til nedrammede pæle, hvorpå de kan bevæge sig op og ned. Vandet kan cirkulere frit under flydeelementerne, og dermed bevares de naturlige habitater for planter og dyr på havbunden. 

Ydermere kan der i flydeelementerne inkorporeres biodiversitetsfremmende elementer som f.eks. ’biohuts’, der som kunstige undervandshabitater skaber nye beskyttede levesteder for akvatiske organismer som fisk, skaldyr og andre smådyr. På lang sigt kan disse kunstige rev være med til at styrke den nederste del af fødekæden og det marine miljø i Øresund. Det er bl.a. en metode, som DTU Aqua har positive erfaringer med, og som har resulteret i forbedringer i det marine liv og fiskebestandene flere steder i indre danske farvande. 

Eksempler på flydende bebyggelser
Der findes adskillige historiske eksempler på vernakulære flydende boformer og sågar hele samfund, som bl.a. Ma’dan-folkets flydende sivøer i Irak og Vancouvers flydende skovhugger-arbejderkvarterer, bygget på store træstamme-tømmerflåder.

Disse flydende bosættelser har fascineret arkitekter siden midten af det 20. århundrede, med ambitiøse og teknologientusiastiske projekter som Kenzo Tanges Tokyo Bay-plan, Buckminster Fullers Triton City og senest BIG’s Oceanix City. Men mens disse utopiske superprojekter indtil videre er forblevet i ideernes verden, er flere og flere pragmatiske og lavteknologiske flydende byudviklingsprojekter begyndt at se dagens lys som reaktion på boligmangel, stigende grundpriser og de klimaforårsagede udfordringer for kystnære bebyggelser. 

Et af de største af disse projekter, som vi kan lære af og bygge videre på, er IJburg-kvarteret i Amsterdam. Kvarteret er stadig under udvikling, men består i dag allerede af over hundrede flydende boliger. Boligerne er opbygget på flydende betonkar og forankret til nedrammede stålpæle. Imellem boligerne findes flydende fællesrum med  bådepladser og bademuligheder. Hele kompositionen er forbundet via et grid af flydebroer, der også indeholder landtilslutningen af el, vvs og kloak. IJburg er anlagt i den store indsø IJsselmeer, som er et Natura 2000-område, hvilket derfor stillede store krav til natur- og havmiljøpåvirkningerne ved realiseringen. Bl.a. af denne grund blev det vedtaget at opføre dele af kvarteret på flydende strukturer. 

Der er stadig lang vej fra IJburg-kvarterets få hundrede boliger til de foreslåede 20.000 boliger på Lynetteholm, og fra et byplanlægningsmæssigt perspektiv er der også plads til forbedringer. 

Men IJburg-projektet demonstrerer, at det er både teknologisk, økonomisk og miljømæssigt muligt at bygge på vand i en større skala, og der er i dag ikke noget til hinder for at skalere strategien op.